Navnet er " Det græske spisehus Ellas" og det er da også en restaurant, en god græsk, ægte taverne. Men restauranten er langt mere end det.

Midt i København ligger den, i Fiolstræde 21 lyser den op i byskabet. Uden selv at gøre et stort nummer af sig, er den for mange mennesker et absolut lyspunkt i hverdagen. Søndage holder den lukket.

Ellas har efterhånden ekstisteret i 13 år. Vel at mærke uden nødvendigt behov for nogen annoncering. Gæsterne er trofaste. Mange af dem kender menukortet udenad. Gennem de 13 år har det omfattet gode græske veltillavede og velsmagende retter fra det almindelige græske køkken. Ofte suppleres kortet af overraskelser, når kokken er i det humør.

Også priserne er overraskende. Ingen bliver ruinerede ved at besøge Ellas. Men mætte bliver man. Enten af á la Carte-retterne eller af udbudet fra buffeten. En nyhed er, at buffeten er udvidet med "Ugens suppe". Smagfuld, kraftig, dejlig og god i de kolde måneder.

Gæster kommer naturligves for at spise. Det vil sige, enkelte indfinder sig mere for at "bade" sig i den helt specielle stemninng; den græske "atmosfære", den naturlige, store venlighed der omgiver én fra det øjeblik man træder indenfor i de ikke store, men hyggelige lokaler.

Også lide ejendommelige, lidt "skæve" personer og børn i alle aldre er velkomne.
Og de mærker det straks.

Som menukortet og buffeten, er også baren ikke af de største, men smagfuld, god græsk vin incl. retzina, kan naturligvis leveres sammen med en formidabel ouzo, lidt fransk liquerer og de mest almindelige øl og vand.

Så, foruden at være et lettere folkeligt græsk spisehus, er Ellas for mange blevet lidt hen efter en institution. Af stor styrke. Et godt sted at restituere sig og underbygge sin sjæl.

Som en gæst lidt kortere bemærkede det:

"Et ægte sted med mange nuancer. Det eneste der mangler på Ellas er det salte sus fra Ægæerhavet. Men dets bølgeslag banker i både gæsters og personales hjerte"

- Og det er sikrest at bestille bord.

Ovenstående skrevet Con ámore uden opfordring, men med stor glæde.

Eske C. Eskesen, november 2006

Til toppen!